Memeni's
Lhasa Apso
Pelspleje
Pelspleje er en meget vigtig del i at have en Lhasa Apso. Vores hunde bliver en gang om ugen vasket og plejet med produkter fra Chris Christensen.
​
​
Hvad skal der gøres?
Selve plejen består i at rede pelsen igennem, bade den jævnligt, klippe pels mellem poter, ørepels plukkes og klippe kløer. Hvis man ikke bryder sig om at klippe kløer selv, kan man få dyrlægen til at gøre det. Man kan også vælge at få en hundefrisør til at ordne hunden, dette koster dog derefter. Dyrlægen anbefaler også at man børster tænder på hunden jævnligt.
​
Bad
Når du vasker hunden så gør det oppefra og ned, circulære bevægelser ugler pelsen. Sørg for at skylle shampoo og balsam grundigt ud. Før du bruger håndklæde skal du presse så meget væske som muligt ud af pelsen. Gnub ikke med håndklæddet, du skal bare presse det blidt mod hundens pels.
Tør pelsen
Det er bedst at have et bord at tørre og rede hunden på. Så kan hunden ikke stikke af, og du overbelaster ikke ryggen så meget. Brug føntørreren samtidig med at du reder pelsen igennem. Vær opmærksom på ikke at brænde hunden med en for høj varmestyrke. Sprøjt eventuelt plejeolie på filtre for at mindske belastningen på pelsen og ubehag for hunden. Sørg for at pelsen er helt tør når du er færdig.
Redskaber
Du har brug for en børste, en metalkam med vidde mellem tænderne og en spidskam til at lave skilning. Til at fjerne tårespor skal du bruge en lille tættekam. Du får også brug for en saks, en negleklipper og selvfølgelig en god føntørrer. Endeligt får du enten brug for nogle små hårspænder eller små elastikker. De bedste elastikker er de små gummibånd der bliver brugt til tandbøjler og små frotteelastikker. Du får brug for rigelig af dem da Lhasaer er slemme til at spise både spænder og frotteelatikker. De smager specielt godt, hvis man har stjålet dem fra en af de andre...
Mere information
Alternativer
Hvis alt dette har afskrækket dig kan du som nævnt vælge at få hunden ordnet hos en professionel. I hundesalonerne kan du også få din hund trimmet i korte længder, så skal du bare være klar over at du ikke kan udstille den længere. Du kan selvfølgelig også selv klippe din Lhasa.
Jeg har gjort til vane at klippe mine hunde ned når de har "aftjent" deres udstillingspligt. Ofte trives de bedre med kort pels og bliver mere legesyge. Og du sparer en del tid på pelsplejen.